Akupunktur og stress

Det parasympatiske nervesystem – din bremse

Modpolen til det sympatiske nervesystem er det parasympatiske nervesystem. Ved hjælp af ’hvil og fordøj’ responsen sættes kroppen i stand til at normalisere forholdene igen, når faren er overstået. Som bremsen i dit system sørger det parasympatiske nervesystem for at din puls og dit blodtryk sænkes, din vejrtrækning bliver dybere og mere rolig og dine muskler afspændes. Det fremmer din fordøjelse og øger din spytsekretion, så kroppen kan optimere optagelsen af næring og genopbygge energidepoterne.

Dit parasympatiske nervesystem aktiveres, når du føler dig tryg, afslappet og i ro – altså når du chiller. Det er i denne tilstand vi har mulighed for at restituere både fysisk og mentalt.   

Det hele handler om balance!

Når systemerne fungerer optimalt, kan kroppen på naturlig vis veksle mellem aktivitet og hvile. Vi kan både sætte farten op med foden på speederen og sænke den igen ved at trykke på bremsen.

Vores sympatiske nervesystem er livsvigtigt, og ’kamp-flugt’ responsen sikrer vores overlevelse. Det gør os i stand til at handle hurtigt, præstere og passe på os selv og andre. Men hvis vi over en længere periode befinder os for meget i det sympatiske nervesystem, siger vores krop og sind på et tidspunkt fra. Vi har brug for at kunne restituere, genopbygge vores ressourcer og være i ro i det parasympatiske.

Signalerer din krop fare eller ro?

Det sympatiske nervesystem – din speeder

Det sympatiske nervesystem gør din krop i stand til ’kamp eller flugt’, når du er udsat for fare eller stress. Det er speederen i din krop, og når det aktiveres, frigives der hormoner, der gør dig i stand til hurtigt og effektivt at kunne mobilisere mere energi. Herved øges bl.a. din hjertefrekvens og dit blodtryk, så der kan pumpes mere blod ud i musklerne. Luftvejene udvides og åndedrættet flytter sig op i brystkassen, og mængden af sukker i dit blod stiger. Alt dette øger din sandsynlighed for at overleve, hvis du for eksempel bliver jagtet af en sabeltiger.

Problemet er bare, at din krop ikke skelner imellem, om dit liv reelt set er i fare, eller om ’kamp-flugt’ responsen aktiveres af eks. en deadline på dit job, en konflikt i dit liv eller mental uro. Desuden er responsen energikrævende, hvilket kroppen ikke er bygget til at kunne håndtere i længere perioder. På et tidspunkt vil din krop skulle betale regningen. Når dit sympatiske nervesystem aktiveres hæmmes bl.a. din fordøjelse, dannelsen af dine kønshormoner og dannelsen af nogle de stoffer der får din krop og dit sind til at slappe af - herunder neurotransmitterne Serotonin og Oxytocin. Dette er funktioner, der ikke findes vigtige, når det handler om overlevelse, og det er jo i virkeligheden ret smart.

Det er en ubevidst og automatisk reaktion, der lynhurtigt kan sættes i værk, når din krop føler sig truet. Din intelligente krop er altså ikke ude på at genere dig i stressede perioder, den er faktisk ude på at sørge for, at du overlever.

Stress og nervesystemet

Dit autonome nervesystem (dvs. den del af nervesystemet der styrer ubevidste funktioner) kan opdeles i to dele:

-          Det sympatiske

-          Det parasympatiske

Akupunktur kan hjælpe dig med at reducere din stress respons og skabe bedre balance i dit nervesystem.

Undersøgelser har vist, at mængden af stoffer der aktiverer det parasympatiske nervesystem – herunder bl.a. Serotonin og Dopamin - stiger under behandling med akupunktur. Mængden af stresshormonet Kortisol kan derimod måles faldende.

Med akupunkturen kan du få en individuel behandlingsform, der tager udgangspunkt i netop din situation og dine symptomer. Hovedformålet med akupunktur er netop at skabe balance og ligevægt i både krop og sind.

Hvordan kan du selv aktivere det parasympatiske nervesystem?

Her kommer vi så til den bedste del – du kan faktisk gøre noget for at aktivere det parasympatiske nervesystem. Vores ’kamp-flugt’ respons er i høj grad autonom – dvs. at vi ikke bevidst kan styre den. Vores ’hvil og fordøj’ respons har vi derimod mulighed for bevidst at aktivere, dette kan gøres på forskellige måder. En af disse måder er naturligvis akupunktur :)

Derudover kan du forsøge at holde fokus på:

• Vejrtrækning. Træk vejret roligt og dybt – dvs. længere og dybere ned i maven. Når du gør dette, er det et tegn til dit nervesystem om, at du er i sikkerhed.

• Bevægelse. Det kan eks. være gåture i naturen, yoga, pilates eller dans. Motion frigiver hormoner, der får dig til at føle dig afslappet, og kan øge flowet i både krop og dit sind. Det er vigtigt at du træner på en måde, der øger din følelse af ro og energi både under og efter træningen, og pas på med ikke at presse din krop yderligere med hård motion. Det hele handler om balance, og om at lytte til din krop.

• Meditation. At meditere fremmer aktiviteten i det parasympatiske nervesystem, og uanset hvilken form for meditation du dyrker, er formålet stort set det samme. Det handler om at opnå større indsigt, indre ro og om at træne sin opmærksomhed, så den er til stede i nuet. Det er vigtigt at prøve at være til stede nu og ikke hverken i fortiden eller i fremtiden.

• Kost. For mange mennesker er kosten også en måde at regulere sig selv følelsesmæssigt, og det kan have konsekvenser, hvis din krop i forvejen er under pres. For nogle giver stress øget lyst til søde sager, for andre mindre appetit. Forsøg at fokusere på fødevarer der holder dit blodsukker stabilt, sørg for at holde dine hovedmåltider, minimer forbruget af stimulanser som kaffe og alkohol og undgå at indtage dine måltider, mens du ser fjernsyn eller arbejder.

• Søvn. Hav fokus på at gøre rutinerne omkring så regelmæssige som muligt. Når du sover restituerer din krop, og hjernen skifter til det parasympatiske nervesystem. Sørg derfor for ikke at komme for sent i seng – helst ikke senere end 22-22.30, forsøg at få en stabil søvnrytme, undgå koffein og alkohol inden du skal i seng, sluk for skærmen minimum en time inden du skal sove og hav evt. en liste liggende ved siden af sengen, som du kan skrive forstyrrende tanker ned på.  

     

OG inden du bliver endnu mere stresset over alt det, du skal forsøge at gøre, er det vigtigt at pointere:

Fokus på at komme ud af en stressende periode ikke må blive en stressfaktor i sig selv. Selv små forandringer i den rigtige retning kan gøre en forskel, og fortjener en stor applaus.

Vagusnerven og stress

Vagusnerven er en styrende del af vores parasympatiske nervesystem, og kan være en af vejene til at genfinde balance i nervesystemet. Den udløber fra kraniet og kommer på sin vej ned gennem kroppen forbi halsen, lungerne, hjertet, fordøjelses systemet, leveren og milten. Den hjælper din krop med at modvirke stress og giver dig en øget følelse af velvære – hvis den altså fungerer som den skal.

Er den i ubalance, kan du opleve symptomer som nakkesmerter, stress, fordøjelsesproblemer, hovedpine og hjertebanken.

Heldigvis har du mulighed for selv at stimulere Vagusnerven, og hjælpe den og din krop på vej tilbage i balance. Du kan bl.a. stimulere den ved at

-          Synge, brumme, nynne eller gurgle

-          Tage dybe vejrtrækninger

-          Meditere

-          Dyrke yoga