Menopause

Menopause kaldes indenfor kinesisk medicin for ‘det gyldne forår’. Udeblivelse af menstruationen giver kvinden mulighed for at holde på de substanser, der kan nære hende, og menopausen anses for en periode i kvindens liv hvor både visdom og følelsesmæssig kapacitet øges.

Måske føles din menopause ikke ligefrem som forår? Måske nærmere som et stormfuldt efterår?

Mange kvinder i menopausen oplever symptomer som

  • Uregelmæssige eller kraftige menstruationer

  • Tørre slimhinder

  • Nedsat sexlyst

  • Hedeture

  • Nattesved

  • Søvnforstyrrelser

  • Humørsvingninger

  • Koncentrationsbesvær

  • Hårtab

  • Vægtforøgelse

    … og mange flere - listen er lang…

I sig selv er menopausen hverken en sygdom eller en ubalance, men en naturlig transitionsproces og en balancerende mekanisme, der hjælper dig til ikke at overforbruge de substanser, der nærer dig. Med menopausen kommer dog store ændringer i din hormonbalance, og går du ind til perioden med ubalance i systemet, er sandsynligheden for at du kommer til at opleve generende symptomer stor.

Med akupunktur er det muligt at hjælpe kroppen til at genoprette balance og herigennem lindre eller fjerne dine symptomer. Forskningen tyder på, at akupunktur kan hjælpe med at afbalancere hormonelle ubalancer bl.a. via behandlingens positive indflydelse på niveauet af stresshormoner. Akupunkturen er en individuel behandlingsform der tilrettelægges efter netop dine symptomer. Den kan benyttes uanset om du er i mangel på eller overskud af hormoner, og uanset om du er i medicinsk behandling eller ej.

Ønsker du en naturlig hjælp på vejen til at opnå dit potentiale i menopausen? Tag gerne kontakt for yderligere info eller book en tid.

En af de ting der kan have stor betydning for, hvordan din krop reagerer på menopausen, er dit stress niveau. Mange kvinder møder af forskellige årsager op til menopausen med forhøjet produktion af stresshormoner, hvilket kan være som brænde på bålet. Grundet de hormonelle ændringer er kroppen i denne periode ekstra følsom overfor stress, og kører du på vej mod menopausen med 200 km/t, kan overgangen føles som at ramme en mur. Selv den måde hvorpå du forholder dig til din menopausen og taler om den på, kan have indflydelse på hvordan perioden opleves. Jo mere modstand du lægger i den, jo mere vil kroppen typisk støje.

Menopausen kan ses som en opringning fra kroppen - et vink med en vognstang om at geare ned og passe lidt mere på dig selv. For nej - det er ikke muligt at leve hele dit liv med 200 km/t, uden at du på et tidspunkt må mærke konsekvenserne heraf. Menopausen kan være en mulighed for at tage dit liv op til revision, og få ryddet lidt op i nogle af de uhensigtsmæssige faktorer, du har med dig i dit liv. Det er uden tvivl en opringning, der kræver mod at acceptere, men også en oprydning der kan komme dig til gode resten af dit liv.

P.s. Kender du Pia Maria Manous podcast om den ‘Magiske Menopause’? Den kan varmt anbefales, hvis du ønsker mere information om og gode råd til at komme gennem overgangen.