Moxa
Ordet Moxa betyder ’bevægelse’ og ’urt der brænder’, og stammer fra det japanske ord for urten Mogusa - på dansk gråbynke. Moxa urten kan bruges til dybere varmebehandling, til at stimulere akupunkturpunkter, skabe bevægelse, styrke kroppen eller sprede kulde.
Jeg bruger oftest urten i form af små kegler eller riskorn, der placeres på akupunkturpunkter, muskler eller led, enten direkte på huden, eller på en isolerende bund som eks. ingefær. Jeg bruger den også i form af moxacigarer som holdes 5-10 cm over huden, enten over et akupunkturpunkt eller for at stimulere et mindre område.
Der er ingen smerter eller brændende fornemmelse forbundet med behandlingen, som jeg bruger den. Jeg vil altid være i lokalet under behandling, og urten fjernes eller slukkes, når der er opnået en behagelig varmefølelse. Under behandlingen vil der være en karakteristisk duft af Moxa.
Jeg benytter Moxa i forbindelse med de fleste af mine akupunktur behandlinger.